Outriggertræning for 35+

12. maj 2025 15:52 , af Kristina Colston

Har du ikke roet outrigger før, så har du nu chancen for at prøve hvordan det er at ro med to årer (singlesculler og dobbeltsculler). Instruktionen er for begyndere og let øvede over 35 år, som har gyldig svømmeprøve og er frigivet i inrigger (du skal have roet inrigger minimum èn sæson).
Du starter i vores Edon-både eller vores Trimmy og når der er øvet lidt teknik, går vi over i singlesculleren og dobbeltsculleren. Der vil være træning på udvalgte datoer, tæt ved klubbens bådebro og træningen varer ca. 2 timer (inkl. isætning og optagning/rengøring af både).

Instruktion gives af Kim Kjellerup, som er erfaren instruktør i at ro med 2 årer. 

Derudover er der 2 udflugter til Fredensborg Roklub (hvis vejret er med os), hvor vi deltager i deres outrigger instruktion. Datoerne ses nedenfor og er i Aktivitetskalenderen. Mere info om program m.m. bliver givet, når du er tilmeldt. Øvede 35+ kan også deltage i udflugterne.

Tilmelding: 
Der kan max tilmeldes 4 roere på hver dato via aktivitetskalenderen på vores hjemmeside, efter først til mølle princippet. Tilmeldingen betragtes som bindende.

Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 28. maj 

Spørgsmål rettes til Kristina på: kc@skyfri.net

Rolige hilsener fra Kim Kjellerup 
og Kristina Colston

Instruktionsdatoer:
Lørdag d. 31/5 kl. 11.30
Mandag d. 9/6 kl. 17.30
Lørdag d. 28/6 kl. 10.30 Udflugt til Fredensborg Roklub med instruktion
Mandag d. 11/8 kl. 17.30 
Mandag d. 18/8 kl. 17.30 
Mandag d. 25/8 kl. 17.30
Mandag d. 1/9 kl. 17.30
Lørdag d. 6/9 kl. 10.30 Udflugt til Fredensborg Roklub med instruktion
Mandag d. 8/9 kl. 17.30 
Mandag d. 15/9 kl. 17.00