FREYDIS VIKING

Båden, en motions og trænings dobbeltsculler, blev døbt ved standerhejsningen 6. april 2002

Erik Nielsen, meget aktiv roklubmedlem og bestyrelsesmedlem gennem mange år, døbte båden.

Flyet, som båden er opkaldt efter, er en A340-300,OY-KBC, som ankom til SAS i April 2002.

 

Historien bag navnet:

Freydis var datter af Erik den Røde, som opdagede og bosatte sig på Grønland, og halvsøster til Leif den Lykkelige, som opdagede Vinland. Hun var en rappenskralde.

Leif havde hørt om et land vestpå, som var blevet set af skibe, der var kommet ud af kurs. Ingen var imidlertid gået i land dengang. Leif sejlede ud, fandt landene, som han opkaldte efter hvad de så: Helluland (klipper mv), Markland (med skove) og Vinland, hvor de bl.a. fandt vinranker. De overvintrede i Vinland, og ved dette første besøg så de ingen mennesker. På senere togter mødte man dog de indfødte, som de kaldte skrællinger. Det kom til strid mellem dem, og det kom til at koste livet for blandt andre Leifs broder Thorvald.

Leif’s halvsøster Freydis tog med til Vinland på et af de senere togter, og kom til at spille en helterolle under et angreb fra de indfødte. Det lykkedes hende at skræmme dem til at tro at hun var overnaturlig, så de flygtede.

Senere tog Freydis igen til Vinland, denne gang med de islandske brødre Helge og Finnbogi. I Vinland kom det til indbyrdes strid. Freydis spillede rejsefællerne ud mod hinanden, og det endte i et blodbad, hvor Freydis lod sin mand Thorvard slå rejsefællerne Helge og Finnbogi samt deres folk ihjel. Han ville dog ikke dræbe deres kvinder, så det tog Freydis selv sig af. Hun søgte at holde udåden hemmelig, men det blev dog afsløret, da hun var vendt tilbage til Grønland, så efter dette var hun ikke særlig populær.