FRIDLEV VIKING

Båden, en 4-årers, 7-bords kapronings-inrigger, bygget på Grejsdalens Inriggerværft og leveret i april 2000. Båden blev døbt ved Rosportens Dag 27. maj 2000.

Susanne Larsen, Personalechef i SAS døbte båden.

Flyet, som båden er opkaldt efter, er en Boeing 737-600, OY-KKF, der gik i drift i SAS i 1999.

 

Historien bag navnet:

FRIDLEV er navnet på mindst to danske sagnkonger og en kongesøn. (kilde Saxo)

  • FRIDLEV I den Raske
    Dansk sagnkonge, søn af Dan III
    Indtog bl.a. Dublin med list.
    Fader til Frode III Fredegod
  • FRIDLEV II – det er sandsynligvis denne Fridlev, flyet og dermed båden har fået navn efter.
    Dansk sagnkonge, søn af Frode III Fredegod og Hanunde, opvokset i Rusland.
    Overvandt stort set ene mand tolv brødre, der alle hed noget med -Bjørn (brødrene Bjørn). De røvede og hærgede i Norge og Sverige. De fleste af brødrene blev dræbt, men den ene, Bjørn, kom siden i Fridlevs tjeneste.
  • FRIDLEV
    Søn af Ingjald Frodessøn, oldebarn af førnævnte Fridlev II.